Razor Cuts  

Web Responsive tilbyder en gratis desktop Adobe Flex/AIR applikation der kan hjælpe med uploading af billeder til Joomlas backoffice Media Manager.

Billederne kan dragges direkte fra desktoppen eller en folder ind i applikationen og vil blive uploadet med det samme.

Her er et screenshot:

JEPUM Limited

Applikationen kan hentes: JEPUM Limited

Her på riaDK.org vil vi løbende tilføje artikler om udvikling af Rich Internet Applikation. Det spænder fra design af interface, til frameworks til front-end udvikling, til backend udvikling, osv.

I den første lille artikel vil vi snakke om design af interface til RIA applikationer.

Har man lyst til at udvikle Rich Internet Applikationer - RIAs skal man gøre sig klart hvad det kræver. RIA udvikling adskiller sig væsentligt fra hjemmeside udvikling, ved bl.a. at det kræver bedre planlægning og flere tekniske evner.

Med alle de nye teknologier der giver flere muligheder og gør det nemmere at tilføje avancerede funktionaliteter til et website kommer også et større ansvar og en større udfordring når RIA applikationen skal designes.

En normal hjemmeside består typisk af en header/overskrift, en menu og et arbejdsområde. Selvfølgelig er dette meget simplificeret, men skåret ned til roden er det normalt det en besøgende vil forvente og vide hvordan det skal bruges. Typisk vil menuen give et hurtigt overblik over hvad hjemmesiden har at byde på og når et link vælges, vil nyt indhold blive vist i arbejsområdet.

Med RIA teknologier er det nu muligt at designe navigation og funktionaliteter på andre måder end det man forventer på en standard hjemmeside.

En RIA adskiller bl.a. fra en hjemmeside ved at det er en applikation og ikke en hjemmeside, så derfor gælder de normale regler om navigation ikke nødvendigvis. Der er derfor brug for nye tanker og idéer om udvikling af user interfaces/brugerflader. Ja, der er brug for helt nye evner. Dette giver plads til folk der specialiserer sig i user interface design.

Denne nye verden er ved at udvikle sig nu, med bl.a. user interface patterns, hvor idéen er at samle de bedste user interface dele og lave nye best practices user interfaces og user interface design patterns. Problemet er jo at hvis alle finder på nye måder at gøre tingene på går det ud over brugeren af systemet. Han skal lære et nyt user interface hver gang han bruger en RIA applikation. Og det går jo netop imod selve RIA konceptet om at gøre applikationer nemmere at bruge og hurtigere end normale hjemmesider.

Vi vil ikke gøre os eksperter i User Interface Design, men istedet henvise til websites og artikler hvor udviklingen inden for disse teknologier er høj og dermed åbne for diskussion her på riaDK.org.

Her er en dybdegående artikel om udvikling af user interfaces til Rich Internet Applikationer.

Og her er et website med User Interface Design Patterns.

Vi har lavet et lille eksempel på en Adobe Flex/AIR applikation der forbinder til Facebook, så det er nemmere at uploade billeder og tilføje kategorier på sin Facebook profil.

Den kan downloades her: Facebook Picture Upload.

Et nyt samlingssted for RIA - Rich Internet Applications i Danmark.

 

  • Mød andre RIA entusiaster i Danmark
  • Del idéer med ligesindede omkring RIAs
  • Få hjælp og giv support til andre med RIA udfordringer

 

riadk.org all rights reserved © 2010